• 4160 1801
  • ka@alstedgaardhaven.dk
  • Alstedvej 52, 4173 Fjenneslev

Omkring 1908

1930

Gårdens historie
Her i korte træk. Alstedgaards historie begynder langt tilbage i tiden, som en fæstegård under Sorø kloster. Det var tre driftige mænd fra hvert sit samfundslag, der skabte Alstedgaard. Den ene ved hårdt arbejde, som hoveribonde, den anden med sin gode økonomi, som godsinspektør ved Sorø Akademi og den tredie, var fremsynet, da avlsbygningerne brændte i 1934, at genopbygge gården med driftbygninger, der passede til hovedbygningen.

Hoveribonden, Niels Sørensen, blev fritaget for hoveri på livstid, som belønning for det store arbejde han lagde i gårdens drift. Dette har givet ham endnu mere tid til at passe bedriften. I 1774 fik Niels Sørensen en sjælden hædersbevisning, et sølvkrus for at have genopbygget den forfaldne gård. Stuehuset, sidefløjen mod syd, har han bygget, det eneste der er tilbage i dag.

Den anden betydningsfulde person i Alstedgaards historie er Søren Kierulff  Povelsen, han var jurist, og blev godsinspektør ved Sorø Akademis gods. I 1809 blev Søren Kierulff Povelsen gift med Louise Frederikke Cadet, de havde embedsbolig i Sorø. Hovedbygningen på Alstedgaard blev opført i 1840. Famillien Søren Kierulff  Povelsen, boede om vinteren i Storegade og om sommeren på Alstedgaard.

I 1934 brændte udlængerne helt ned. Familien Johansen, de daværrende ejere fik gården genopbygget med lade og kostald vinkelret på hinanden, efter datiden meget store bygninger, som i proportioner passer til hovedbygningen. Det gamle stuehus blev restaureret og en bygning med kontor og garage blev lagt ved den modsatte gavl.

I 1955 overtog ”Forsøgsudvalget for Sukkerroedyrkning” Alstedgaard, og havde forsøg og demonstrationsgård til 2001.

Vi, Kirsten Amstup og Skjold Wissing, købte Alstedgaarden i 2001. Stuehus, sidefløje og driftsbygninger har fra overtagelse og til indflytningen gennemgået en større renovering, og der er sket en omlægning af gårdsplads og have. Der er i dag 150 ha til gården. Det er Skjold, der har de grønne fingre på markerne og mig, Kirsten, i haven. Jeg står for indretningen og pasning af samme. Vi flyttede først ind i august 2005, sammen med vores yngste barn. Året efter var der “åben have”.